Det treenige princip - Versionshistorie

Lasse med 31. mar. 2024, 14:52

2024-03-31T14:52:02Z

←Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2024, 16:52
Linje 17:		Linje 17:

	{{Livsmysteriets løsning\|state=collapsed}}		{{Livsmysteriets løsning\|state=collapsed}}

			== Henvisninger til Martinus værk ([[MartinusWiki:Indeks\|Indekset]]) ==
			{{:Indekset:Treenigt princip}}


	{{QA-ikke artikel}}		{{QA-ikke artikel}}

Lasse: /* "Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" */

2024-03-07T10:47:02Z

"Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd"

←Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2024, 12:47
Linje 10:		Linje 10:

	== "Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" ==		== "Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" ==
	"[[Faderen]]", "[[Sønnen]]" og "[[Den hellige ånd\|den hellige ånd]]" er henholdsvis [[X1]], [[X2]] og [[X3]] {{ref\|1495}}. Det er den højeste fuldkommenhed, hvilket vil sige [[næstekærlighed]].		"[[Faderen]]", "[[Sønnen]]" og "[[Den hellige ånd\|den hellige ånd]]" er henholdsvis [[X1]], [[X2]] og [[X3]].{{ref\|1495}}{{ref\|Grand Kursus\|83}} Det er den højeste fuldkommenhed, hvilket vil sige [[næstekærlighed]].

	== Referencer ==		== Referencer ==

Lasse: /* "Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" */

2024-03-07T10:44:06Z

"Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd"

←Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2024, 12:44
Linje 10:		Linje 10:

	== "Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" ==		== "Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" ==
	"Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" er henholdsvis [[X1]], [[X2]] og [[X3]] {{ref\|1495}}. Det er den højeste fuldkommenhed, hvilket vil sige [[næstekærlighed]].		"[[Faderen]]", "[[Sønnen]]" og "[[Den hellige ånd\|den hellige ånd]]" er henholdsvis [[X1]], [[X2]] og [[X3]] {{ref\|1495}}. Det er den højeste fuldkommenhed, hvilket vil sige [[næstekærlighed]].

	== Referencer ==		== Referencer ==

Lasse med 22. nov. 2022, 05:34

2022-11-22T05:34:11Z

←Ældre version		Versionen fra 22. nov. 2022, 07:34
Linje 14:		Linje 14:
	== Referencer ==		== Referencer ==
	{{reflist}}		{{reflist}}


			{{Livsmysteriets løsning\|state=collapsed}}

	{{QA-ikke artikel}}		{{QA-ikke artikel}}

Lasse med 15. nov. 2022, 04:28

2022-11-15T04:28:54Z

←Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2022, 06:28
Linje 3:		Linje 3:
	De tre Xer er tre adskilte analyser af den samme ting, som er [[det guddomelige noget]] ([[LB2]], stk. 530){{ref\|530}}		De tre Xer er tre adskilte analyser af den samme ting, som er [[det guddomelige noget]] ([[LB2]], stk. 530){{ref\|530}}

	Det treenige princip, som bevis for [[det levende væsen]]s evige eksistens (ikke citat{{ref\|710}}		Det treenige princip, som bevis for [[det levende væsen]]s evige eksistens (ikke citat){{ref\|710}}

	Om grænsen mellem [[X1]] og [[X2]] {{ref\|781}}:		Om grænsen mellem [[X1]] og [[X2]] {{ref\|781}}:

Lasse med 7. okt. 2021, 07:38

2021-10-07T07:38:57Z

←Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2021, 09:38
Linje 1:		Linje 1:
			{{QA-intro}}

	De tre Xer er tre adskilte analyser af den samme ting, som er [[det guddomelige noget]] ([[LB2]], stk. 530){{ref\|530}}		De tre Xer er tre adskilte analyser af den samme ting, som er [[det guddomelige noget]] ([[LB2]], stk. 530){{ref\|530}}

	Det treenige princip, som bevis for [[det levende væsen]]s evige eksistens (ikke citat{{ref\|710}}		Det treenige princip, som bevis for [[det levende væsen]]s evige eksistens (ikke citat{{ref\|710}}


	Om grænsen mellem [[X1]] og [[X2]] {{ref\|781}}:		Om grænsen mellem [[X1]] og [[X2]] {{ref\|781}}:

	"Selve grænsen mellem "X1" og "X2" er ikke meget brat eller udgørende nogen ligefrem optrukken koncentreret linje. Nævnte grænse fremtræder i fine umærkelige overgange og vil indenfor dette område grænse op til felter, der umærkeligt forener sig med jeget, og i særdeleshed da denne del, ligesom jeget, helt ligger udenfor nogen som helst direkte tilgængelighed for sansning."		"Selve grænsen mellem "X1" og "X2" er ikke meget brat eller udgørende nogen ligefrem optrukken koncentreret linje. Nævnte grænse fremtræder i fine umærkelige overgange og vil indenfor dette område grænse op til felter, der umærkeligt forener sig med jeget, og i særdeleshed da denne del, ligesom jeget, helt ligger udenfor nogen som helst direkte tilgængelighed for sansning."


	== "Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" ==		== "Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" ==
	"Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" er henholdsvis [[X1]], [[X2]] og [[X3]] {{ref\|1495}}. Det er den højeste fuldkommenhed, hvilket vil sige [[næstekærlighed]].		"Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" er henholdsvis [[X1]], [[X2]] og [[X3]] {{ref\|1495}}. Det er den højeste fuldkommenhed, hvilket vil sige [[næstekærlighed]].


	== Referencer ==		== Referencer ==
	{{reflist}}		{{reflist}}

			{{QA-ikke artikel}}

Lasse med 7. jul. 2021, 04:18

2021-07-07T04:18:02Z

←Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2021, 06:18
Linje 7:		Linje 7:

	"Selve grænsen mellem "X1" og "X2" er ikke meget brat eller udgørende nogen ligefrem optrukken koncentreret linje. Nævnte grænse fremtræder i fine umærkelige overgange og vil indenfor dette område grænse op til felter, der umærkeligt forener sig med jeget, og i særdeleshed da denne del, ligesom jeget, helt ligger udenfor nogen som helst direkte tilgængelighed for sansning."		"Selve grænsen mellem "X1" og "X2" er ikke meget brat eller udgørende nogen ligefrem optrukken koncentreret linje. Nævnte grænse fremtræder i fine umærkelige overgange og vil indenfor dette område grænse op til felter, der umærkeligt forener sig med jeget, og i særdeleshed da denne del, ligesom jeget, helt ligger udenfor nogen som helst direkte tilgængelighed for sansning."


			== "Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" ==
			"Faderen", "Sønnen" og "den hellige ånd" er henholdsvis [[X1]], [[X2]] og [[X3]] {{ref\|1495}}. Det er den højeste fuldkommenhed, hvilket vil sige [[næstekærlighed]].


	== Referencer ==		== Referencer ==
	{{reflist}}		{{reflist}}

Lasse med 1. apr. 2021, 09:13

2021-04-01T09:13:20Z

←Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2021, 11:13
Linje 2:		Linje 2:

	Det treenige princip, som bevis for [[det levende væsen]]s evige eksistens (ikke citat{{ref\|710}}		Det treenige princip, som bevis for [[det levende væsen]]s evige eksistens (ikke citat{{ref\|710}}


			Om grænsen mellem [[X1]] og [[X2]] {{ref\|781}}:

			"Selve grænsen mellem "X1" og "X2" er ikke meget brat eller udgørende nogen ligefrem optrukken koncentreret linje. Nævnte grænse fremtræder i fine umærkelige overgange og vil indenfor dette område grænse op til felter, der umærkeligt forener sig med jeget, og i særdeleshed da denne del, ligesom jeget, helt ligger udenfor nogen som helst direkte tilgængelighed for sansning."


	== Referencer ==		== Referencer ==
	{{reflist}}		{{reflist}}

Lasse med 25. mar. 2021, 21:18

2021-03-25T21:18:43Z

←Ældre version		Versionen fra 25. mar. 2021, 23:18
Linje 1:		Linje 1:
	De tre Xer er tre adskilte analyser af den samme ting, som er [[det guddomelige noget]] ([[LB2]], stk. 530){{ref\|530}}		De tre Xer er tre adskilte analyser af den samme ting, som er [[det guddomelige noget]] ([[LB2]], stk. 530){{ref\|530}}

			Det treenige princip, som bevis for [[det levende væsen]]s evige eksistens (ikke citat{{ref\|710}}

	== Referencer ==		== Referencer ==
	{{reflist}}		{{reflist}}

Lasse med 27. feb. 2021, 09:37

2021-02-27T09:37:25Z

←Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2021, 11:37
Linje 1:		Linje 1:
			De tre Xer er tre adskilte analyser af den samme ting, som er [[det guddomelige noget]] ([[LB2]], stk. 530){{ref\|530}}

			== Referencer ==
			{{reflist}}
	~~De tre Xer er tre adskilte analyser af den samme ting, som er [[det guddomelige noget]] ([[LB2]], stk. 530)~~

←Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2022, 06:28
Linje 3:		Linje 3:
	De tre Xer er tre adskilte analyser af den samme ting, som er [[det guddomelige noget]] ([[LB2]], stk. 530){{ref\|530}}		De tre Xer er tre adskilte analyser af den samme ting, som er [[det guddomelige noget]] ([[LB2]], stk. 530){{ref\|530}}

	Det treenige princip, som bevis for [[det levende væsen]]s evige eksistens (ikke citat{{ref\|710}}		Det treenige princip, som bevis for [[det levende væsen]]s evige eksistens (ikke citat){{ref\|710}}

	Om grænsen mellem [[X1]] og [[X2]] {{ref\|781}}:		Om grænsen mellem [[X1]] og [[X2]] {{ref\|781}}: