Manifestation: Forskelle mellem versioner

[[Martinus]] skriver om manifestation:

{{Quote| I nævnte selv udløses det pågældende væsens allerførste begyndende tendens til manifestation. Den eksisterer først som urbegær, bliver til vilje, der er det samme som tankeregulering, der igen er det samme som kombinering af materiebevægelser og i sin sidste instans er det samme som skabelse. Denne skabelse er igen den yderste og sluttelige virkning af den fra dette inderste selv eller bevidsthedscentrum fremtrædende impuls. Det bliver således her til kendsgerning, at dette inderste selv er den absolut første årsag til manifestationen, idet det ligger bag begæret og viljen til manifestation og benytter disse som underordnede faktorer i dets synliggørelse eller åbenbaring af dets nærværelse i altet. | [[Livets Bog 3]], stk. 694 {{ref|694}} }}

== Fuldkommen og ufuldkommen manifestation ==

Fuldkommen manifestation giver harmoni, lykke og glæde ved livet {{ref|1495}}. Ufuldkommen manifestation giver disharmoni, ulykke, smerte, sorg og lidelse {{ref|1495}}.

== Referencer ==

{{reflist}}