Fast punkt: Forskelle mellem versioner

Martinus skelner mellem absolut faste punkter og relative faster punkter.

Noget [[absolut]] er uforanderligt og dermed ubevægeligt. Kontrasten til noget absolut er noget relativt, som er foranderligt og bevægeligt. At noget er uforanderligt og ubevægeligt betyder at det er det samme som [[absolut stilhed]]. Det er noget evigt og uendeligt. Noget som er evigt og uendeligt kan ikke opleves. Det er et [["noget, som er"]].

Det centrale absolutte faste punkt i Martinus Verdensbillede er [[jeget]] også kendt som [[X1]]. Jeget er den [[årsagsløse årsag]] som er forud for bevægelsen. Den er ophavet eller skaberen bag bevægelsen. I følge Martinus, bliver en analyse af en bevægelse med udgangspunkt i den årsagsløse årsag, hvilket er det samme som et absolut fast punkt, en absolut eller kosmisk analyse af bevægelsen {{ref_mangler}}.

Der findes ikke absolutte faste punkter i den materielle verden (f.eks. stk. 989). I den materielle verden er alt bevægelse og de faste punkter er derfor ikke absolutte, men relativ i forhold til den sammenhæng, som de indgår i. Et relativt fast punkt er derfor i sig selv en bevægelse og derfor bliver "udmålingen" eller analysen en reaktion mellem det relative faste punkt og det målte. Med andre ord, så bliver målingen i sig selv en forandring og dermed bliver analyserne og resultaterne også foranderlige og dermed timelige. De bliver en "udregning" på basis af bevægelser og derfor relative (stk. 244).  

Det relative og dermed de relative faste punkter udgør det levende væsens "...ydre manifestation, strålekraft og liv" og er på den vis en kendsgerning (stk. 820).

Bevægelser kan ikke bevæge sig selv og det skabte kan ikke skabe sig selv. Det behøver en "bevæger" eller en skaber bag bevægelsen og det skabte. Derfor er vi nødt til at skelne mellem "skaberen" og "det skabte" ([[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 36). Martinus beskriver denne bevæger eller skaber, som et umanifisteret "noget, som er" og benævner det, grundet sin umanifisterede natur, [[X1]]. Dette noget er "udenfor" det skabte.  

(nødvendigt at "opleveren" er en modsætning til det oplevede for at skabe kontrast ([[LB3]], stk. 999)

Relative og absolutte faste punkter giver sig udslag i forskellige resultater eller analyser.

De absolutte analyser giver svar i [[hensigter]] og [[livsytringer]]. De tager udgangspunkt i at materie eller bevægelse er udtryk for et levende væsens hensigt eller udtryk. De absolutte analyser bliver derfor en [[livsanalyse]] og en [[åndsvidenskab]] (f.eks. [[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 31). Denne nye videnskabs analyser omhandler derfor ånd, liv og bevidsthed ([[Bisættelse (bog)|Bisættelse]], kap. 31).

Martinus benytter også udtrykket faste punkter, som noget det levende væsen har i dets tilværelse. Eksempler er "Bankbogen" (LB4, stk. 1328), kommunismens ([[LB4]], stk. 1335), dyrets (ref), det troende menneske (ref) og kongebevidstheden (stk. 1991). Det "faste punkt" er, i denne sammenhæng, den oplevelse eller forståelse af tilværelsen som det levende væsen styrer sin tilværelse ud fra.