Solsystem: Forskelle mellem versioner

Der, hvor ildenergien i særlig grad begynder at blive i overvægt i verdensaltet, og følelsesenergien derfor er i tilsvarende mindrevægt, opstår der umådelige varmeområder. Disse områder kan endnu ikke ses med de fysiske øjne. De er begyndelsen til soldannelse. Ved fortsat tilstrømning af tyngdeenergi til disse varmeområder bliver de jo af en tilsvarende tiltagende stærkere og stærkere natur. Og tilsidst er tyngdeenergien fremtrædende i en sådan mængde, at den bliver synlig for det fysiske syn som ild. Og vi ser da disse umådelige varmeområder som lysende tåger, der mere og mere bliver koncentreret til skarpt afgrænsede kugleformede lysende områder eller legemer. Disse lysende legemer kender vi under begrebet himlens stjerner og lærer allerede i skolen, at det er sole og solsystemer. LB2 352 {{ref|352}}

Det første for jordmennesker rent materielt synlige af denne proces, denne makrokosmiske seksuelle akt, udgøres af alt, hvad der eksisterer som stjernetåger. Disse udgør således i virkeligheden udløst makrokosmisk sæd. I denne sæd bliver der flere og flere koncentrerede punkter synlige, der efterhånden glider ud og fra deres [[nebulose]]agtige tilstand, fortætter sig til selvstændigt lysende systemer. Det er disse systemer, vi kender som '''solsystemer'''. LB1 419 {{ref|419}}

Solene udgør altså ildlegemer eller koncentrerede tyngdeenergimasser sammenpresset til en vis spænding af følelsesenergi. Men selv om tyngdeenergien er i overvægt, gør følelsesenergien sig jo stærkt gældende, og solområderne bliver selve kulminationen af eksplosioner. LB2 352

Vi er jo allerede blevet bekendt med, at solkræfterne var reaktionen af salighedsvæsenernes længselsenergiers møde med instinkt-, tyngde- og følelsesenergien, hvilket altså vil sige spiralens uintellektuelle energier. Sammenspillet af disse blev jo en forplantning af livets fysiske materier. Kort sagt, nævnte proces blev identisk med alt, hvad der kommer ind under begrebet seksualisme. Alt solskin i verden er således makrokosmisk seksualenergi. LB2 421 {{ref|421}}

Men efterhånden som følelsen mere og mere får indpas i solområdet, bliver eksplosionerne tilsvarende aftagende i voldsomhed. De bliver mindre og sjældnere. Der sker den forvandling med solområdet, vi kalder afkøling. Men afkøling er jo kun tiltagende kulde. Men denne afkøling foregår forholdsvis langsomt. Og der opstår derved en hel masse forskellige stadier i denne solområdets forvandling fra ild til kulde. Og efterhånden bliver alle solenergierne bundne. Og denne bundne solenergi er det vi kalder fast materie. LB2 352

Det første for jordmennesker rent materielt synlige af denne proces, denne makrokosmiske seksuelle akt, udgøres af alt, hvad der eksisterer som stjernetåger. Disse udgør således i virkeligheden udløst makrokosmisk sæd. I denne sæd bliver der flere og flere koncentrerede punkter synlige, der efterhånden glider ud og fra deres nebuloseagtige tilstand, fortætter sig til selvstændigt lysende systemer. Det er disse systemer, vi kender som solsystemer. Disse udvikler sig igen videre og afslører sig også efterhånden som bestående af koncentrerede punkter, hvis lys er i stærk aftagende, ja, for nogles vedkommende endog helt udslukket. Disse mørke eller udslukkede punkter udgør det, vi kalder planeter. En sådan planet udgør jorden. LB1 419

Da jordkloden såvel som solen udgør organer i en endnu større organisme (mælkevejsvæsenets)… LB2 421

Et enkelt sådant organ i nævnte væsens (mælkevejsvæsenets) legemskultur udgør vort solsystem. LB1 270

På samme måde bliver vi vidne til, at jordkloden igen hører til solsystemets organer … LB1 270

Jorden er et organ i vort solsystems organisme, ligesom vore lunger, vort hjerte og vor lever etc. er organer i vor egen organisme. LB4 1281 {{ref|1281}}

Da disse mørke kloder i mange tilfælde har knyttet til sig mindre planeter, vi kalder biplaneter, drabanter eller måner, udgør de jo i sig selv også et system. LB2 419

Vor fysiske jord er således en langt mere fremskreden klode i sin spiral, end solsystemet er i sin. Den eneste overlegne forskel, der er imellem disse to himmellegemer, er denne, at solsystemet tilhører en overliggende spiral. Men nævnte system er altså et yngre væsen i denne spiral, end jordkloden er i sin spiral. LB2 420