X1

X1 kender vi som jeg'et. Martinus beskriver det som et noget som er. Det er evigt, umaterialiseret og modsætningen til bevægelse.

X1 er en af de tre analyser af det levende væsen og udgør sammen med X2 og X3 det treenige princip, som igen udgør forudsætningen for at et levende væsen kan eksistere.

X1 er den "indre ubevidste del" del af livet, mens organismen og vores omgivelser er "ydre bevidste del" af livet (stk. 795)

X1 er den årsagsløse årsag.

En del af Urbegæret er X1. X1 som begæret og det begærende "noget" (stk 530).

Argument for X1

{{ref|787]] - der hvor der ikke er et styrende noget bag bevægelserne opstår katestrofer. Der hvor der er et styrende jeg findes der tanke og planmæssighed (omskrivning, ikke citat).