Fast punkt: Forskelle mellem versioner
Lasse (diskussion | bidrag) m (Lasse flyttede siden Fast punkt til Faste punkter: Det omhandler flere og ikke kun et fast punkt) |
Lasse (diskussion | bidrag) m (wikificeret) |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
== Absolut fast punkt == | == Absolut fast punkt == | ||
Et absolut fast punkt udgør et "[[noget]]", som eksisterer, men evigt er "[[umanifesteret]]" (f.eks. stk. 2187). Det er identisk med absolut stilhed. | Et absolut fast punkt udgør et "[[noget]]", som eksisterer, men evigt er "[[umanifesteret]]" (f.eks. stk. 2187). Det er identisk med [[absolut stilhed]]. | ||
== Relative faste punkter == | == Relative faste punkter == | ||
Versionen fra 17. jan. 2021, 14:14
Definition af faste punkter
Et "fast punkt" er et udgangspunkt for en udmåling af et givent område (LB1, stk. 122).
Udover ovenstående, kommer Martinus ikke med en general definition af et fast punkt.
Absolut fast punkt
Et absolut fast punkt udgør et "noget", som eksisterer, men evigt er "umanifesteret" (f.eks. stk. 2187). Det er identisk med absolut stilhed.
Relative faste punkter
Der findes ikke absolutte faste punkter i den materielle verden (f.eks. stk. 989). I den materielle verden er alt bevægelse og de faste punkter er derfor ikke absolutte, men relativ i forhold til den sammenhæng, som de indgår i. Det faste punkt er derfor i sig selv en bevægelse og derfor bliver "udmålingen" eller analysen fra disse punkter en reaktion mellem det faste punkt og det målte. Da bevægelse er forandring bliver analyserne også foranderlige og dermed timelige. De bliver en "udregning" på basis af bevægelser og derfor relative (stk. 244)
Det relative og dermed de relative faste punkter udgør det levende væsens "...ydre manifestation, strålekraft og liv" og er på den vis en kendsgerning (stk. 820).
Det absolut faste punkt som bevægeren
Bevægelser kan ikke bevæge sig selv og det skabte kan ikke skabe sig selv. Det behøver en "bevæger" eller en skaber bag bevægelsen og det skabte. Derfor er vi nødt til at skelne mellem "skaberen" og "det skabte" (Bisættelse, kap. 36). Martinus beskriver denne bevæger eller skaber, som et umanifisteret "noget, som er" og benævner det, grundet sin umanifisterede natur, X1. Dette noget er "udenfor" det skabte.
(nødvendigt at "opleveren" er en modsætning til det oplevede for at skabe kontrast (LB3, stk. 999)
Oplevelse baseret på absolut faste punkter
Relative og absolutte faste punkter giver sig udslag i forskellige resultater eller analyser.
De relative punkter, og dermed relative analyser, giver svar i tid og rum. De besvarer "hvad" bevægelsen er relativt set. Da det ikke er bevægelsens absolutte analyse bliver disse analyser illusioner eller en analyse, som i absolut forstand "ikke er hvad den ser ud til". De relative analyser kommer til udtryk i materieanalyse og materievidenskab (f.eks. Bisættelse, kap. 31).
De absolutte analyser giver svar i hensigter og livsytringer. De tager udgangspunkt i at materie eller bevægelse er udtryk for et levende væsens hensigt eller udtryk. De absolutte analyser bliver derfor en livsanalyse og en åndsvidenskab (f.eks. Bisættelse, kap. 31). Denne nye videnskabs analyser omhandler derfor ånd, liv og bevidsthed (Bisættelse, kap. 31).
Tilværelsens faste punkter
Martinus benytter også udtrykket faster punkter, som noget det levende væsen har i dets tilværelse. Eksempler er "Bankbogen" (LB4, stk. 1328), kommunismens (LB4, stk. 1335), dyrets (ref), det troende menneske (ref), kongebevidstheden (stk. 1991), etc. Det faste punkt er, i denne sammenhæng, det som det levende væsen bruger til at styre sin tilværelse ud fra.
Henvisninger
Livets Bog 2, Stk. 122
- Fast punkt som udmålingspunkt af jordmenneskehedens bevidsthedskategorier
Stk. 794
- ..en energi eller bevægelse kan kun vendes ved hjælp af et absolut fast punkt