Ørken
Martinus skriver om ørkenen i Livets Bog 3, stk. 973 [1]:
"Ørkenen har således sin eksistensberettigelse. Den viser os på en ren ydre elementær måde selve livets struktur. Den er et billede på det gudesønlige væsens inderste sjælelige eller mentale struktur og viser hans forhold til "syndefald" og "verdensgenløsning". "