Det levende væsen

Martinus analyserer det levende væsen ud i jeg'et, skabeevnen og det skabte, som han benævner henholdsvis X1, X2 og X3. De tre X'er udgør et treenigt princip og alle tre har analysen "et evigt noget, som er".

Det levende væsen har en overbevidsthed, som udgøres af X1 og X2 samt en underbevidsthed, som udgøres af X3. Underbevidstheden opdeles i en dagsbevidsthed og en natbevidsthed.

Martinus beskriver verdensaltet som et levende væsen i den betydning at der er en plan og bevidsthed bag.