Evigheden
Evigheden er det samme som det ubegrænsede (LB4, stk. 1065 [1])
Martinus skriver i stk. 1005[2]:
"Evigheden er selve verdensaltet, idet dette umuligt nogen sinde kan have begyndt, ligesom det aldrig nogen sinde kan ophøre."
Se mere om evigheden i stk. 1005[3].
Martinus skriver (stk. 1005?[4]):
""Evigheden" er således ikke udgørende noget som helst i retning af en skabt foreteelse, men er udelukkende kun det levende væsens "jeg". "Evigheden" er ikke noget, der er "udenfor" det levende væsen, men er det levende væsens egen dybeste bestanddel, er den akse, er det fundament, omkring hvilken "tiden" eller "livet" bevæger sig. Tilsammen udgør "tiden" og "evigheden" en uadskillelig enhed"
"Evigheden er en tid uden ende." [5].
Referencer
Artiklen trænger til et eftersyn