Lignelsen om den fortabte søn

Lignelsen om den fortabte søn er historien om sønnen, som ville prøve noget andet end at være i sin faders hus (guddommens), hvilket vil sige en vandring mod materialismen og selviskhed .

Den fortabte søn er "dyret", som har nået vendepunktet i dyreriget og er dybt ulykkelig over sin tilstand (det lykkelige dyr er ikke fortabt) .

Den fortabte søn er jordmennesket, som skammer sig over sig selv, dvs. et væsen, som er misfornøjet med sin egen tilstand og som føler det nedværdigende at "æde sammen med svinene" og som ønsker en mere fuldkommen tilværelse end den dyriske .

Martinus referencer

Beskrives bl.a. fra stk. 966 og frem til stk. 969 i Livets Bog 3.

Referencer

_{Artiklen trænger til et eftersyn}