Normal handling
En normal handling har en hensigt og et formål (LB1, stk. 92 [1]). En unormal handling er derimod formålsløs og uhensigsmæssig.
SKelnen mellem en normal og unormal handling kan bruges til at fastslå om en opfattelse af tilværelsen er i overenstemmelse med absolut sandhed eller ej. En analyse som ikke viser hensigt er udtryk for at den endnu ikke er i overenstemmelse med tilværelsens uforanderlige analyse, men vil over tid forandres, i takt med at erfaringer opnås, og stabiliseres som en uforanderlig og hensigtsbetonet analyse.
Stikord: Det såkaldt "onde" og det såkaldt "gode" forstås i harmoni med "alt er såre godt". Der er en intelligensmæssig plan med det oplevede.
Det normale:
"Det normale i tilværelsen er jo at stile imod lykken, og det unormale er at stile imod ulykken. Ethvert væsen, der bevidst stiler imod ulykken, kan kun være at betragte som et "unormalt" væsen."[2]
Referencer
Artiklen trænger til et eftersyn