Guddommen
Guddommen er et specialvæsen i den forstand at det ikke er mikrovæsen til et makrovæsen, men derimod er makrovæsen for alle andre levende væsener (DEV1, stk. 11.28.). Guddommen afviger fra andre væsener ved at være alle "størrelse og kvaliteter" [1].
Guddommen udgøres af alle andre levende væseners samlede X1, X2 og X3 og er derfor allestedsnærende (DEV1, stk. 11.27.). Af samme årsag kan en specifik skabt ting heller ikke udtrykke guddommen.
Guddommen har en primær bevidsthed og sekundær bevidsthed. Den primære bevidsthed udgør lyse manifestationer og udgør 4 tilværelsesplaner, mens guddommens sekundære bevidsthed udgør de mørke manifestationer og 2 tilværelsesplaner
Guddommen er den eneste af sin slags, da der ikke er nogle makrovæsener over Guddommen [2]. Guddommen har ikke en en størrelse og er derfor udenfor tid og rum, er evigheden og uendeligheden. Guddommen udfylder alt og kan derfor ikke bevæge sig.
Guddommen som havende et ensomt liv [3] [4].
Guddommens organisme er verdensaltet og der er intet udenfor, som der er med andre væseners organisme [5]. Guddommen kan ikke være et sted, men er allestedsnærværende.
Om Guddommens bevidsthed [6].
Guddommen er permanent hvilende og ikke hvilende, permanent i vågen og sovende tilstand, da han oplever igennem alle levende væsener [7] (læs stykket! Om at guddommen er et evigt uafbrudt vågent dagsbevidst væsen i kulminerende alvisdom, almagt og alkærlighed.).
Guddommen er alvis, alkærlig og almægtig og hvorfor (punkt 5. stk. 2658 [8])
Guddommens jeg, bevidsthed og organisme består af alt hvad der overhovedet eksisterer [9]
Referencer
Artiklen trænger til et eftersyn
Henvisninger til Martinus værk (Indekset)
| Guddommen | |
|---|---|
| Livets Bog | |
| Livets Bog 1 | |
| Søg i indekset - Indeksside for Guddommen | |