Partisk kærlighedsevne

Martinus definerer partisk kærlighedsevne på følgende måde (Livets Bog 1, stk. 12):

"Ved et væsen med en partisk kærlighedsevne vil her være at forstå et sådant væsen, hvis selvoplevede erfaringsmateriale endnu ikke er af en sådan karakter, at det som et naturligt anlæg sætter nævnte væsen i stand til at se eller sanse, at en hvilken som helst manifestation ikke kan eksistere uden på en gang at udgøre et resultat af en lavere og et fundament for en højere manifestationstilstand, og derved i sig selv heller ikke kan eksistere uden på en gang at være identisk med et uundværligt moment i den proces, der hedder "udvikling", og en bekræftelse på, at alt er såre godt."

Det er kun muligt at vise tolerance i de felter, hvor et væsen har tilstrækkelig erfaring og dermed viden. I de felter et væsen ikke har erfaring og viden, vil det derfor være mere sympatisk stemt overfor nogle områder frem for andre. (Omskrivning af sidste del af LB1, stk. 12).

Partisk kærlighedsevne giver sig udslag i at væsenet ikke kan se at "alt er såre godt".

Partiskhed kan føre til en over- eller undervurdering af indholdet i Livets Bog (LB1, stk. 14.).

_{Artiklen trænger til et eftersyn}