A-viden: Forskelle mellem versioner
Lasse (diskussion | bidrag) (Rettet op på artiklen) |
Lasse (diskussion | bidrag) m (Udvidelse af artiklen...) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''A-viden''' er viden i sit første stadie, hvor det forekommer i form af dagsbevidst detaljer ([[Logik (bog)|Logik]] kap. 94 {{ ref | Logik | 94 }} eller tænkning ([[Livets Bog 2]], stk. 411 {{ref|441}}). | '''A-viden''' er viden i sit første stadie, hvor det forekommer i form af dagsbevidst detaljer ([[Logik (bog)|Logik]] kap. 94 {{ ref | Logik | 94 }} eller tænkning ([[Livets Bog 2]], stk. 411 {{ref|441}}). | ||
A-viden er forstadiet til [[B-viden]], hvor viden er blevet til [[vilje]], bevidst handling og [[manifestation]] {{ ref | Logik | 94 }}. Det sidste stadie af viden er [[C-viden]], hvor gentagelser og øvelser har gjort handling til vanebevidsthed eller [[automatfunktion]] ([[Livets Bog 2]], stk. 441 {{ref|441}}). | A-viden er et af [[A-B-C-viden|tre vidensstadier]] og er forstadiet til [[B-viden]], hvor viden er blevet til [[vilje]], bevidst handling og [[manifestation]] {{ ref | Logik | 94 }}. Det sidste stadie af viden er [[C-viden]], hvor gentagelser og øvelser har gjort handling til vanebevidsthed eller [[automatfunktion]] ([[Livets Bog 2]], stk. 441 {{ref|441}}). | ||
== A-viden er dagsbevidst viden == | |||
[[Det levende væsen]] oplever forskellige begivenheder igennem dets vågne dagsbevidsthed, som efterhånden bliver til viden om et område. Det er et stadie, hvor detaljer klart erindres {{ ref | Logik | 94 }}. Denne vågne dagsbevidste viden kaldes for A-viden (Småbog 26c, kap. 7 {{ref|småbog | 26c | 7}}). | |||
[[Martinus]] kalder også A-viden for A-stadiet, da A-viden dækker over en viden, som er på et vist stadie, nemlig den dagsbevidste. A-viden er ikke overgået til C-stadiet, hvor skabelse er blevet til en [[automatfunktion]] (f.eks. vores organer i kroppen). På A-stadiet kan skabelse kun finde sted ved intellektuel eller bevidst viden {{ ref | Logik | 94 }}. | |||
== Praktisering af A-viden == | |||
A-viden påvirker væsenets væremåde og det vænner sig til at leve efter sin viden i de felter den givne viden er repræsenteret (Småbog 26c, kap. 7 {{ref|småbog | 26c | 7}}). Væsenet øver sig udfra sin viden i at leve på en ny måde, som er i overensstemmelse med sin A-viden {{ ref | Logik | 94 }}. Når væsenet har trænet sig på til i praksis at leve efter sin viden, så er A-viden blevet til [[B-viden]]. A-viden er kun viden, men ikke praktiseringen på baggrund af denne viden, da det ved praktisering er overgået til at være [[B-viden]], som er bevidst vilje og handling {{ ref | Logik | 94 }}. | |||
== Jordmenneskets humanitet er i høj grad A-viden == | |||
Et eksempel på A-viden er jordmenneskets humanitet, som for det meste er på A-viden stadiet, da der er kendskab eller viden om at være human, men humanitet er endnu ikke i fuld grad er blevet til praktisk manifestation og handling {{ref|454}}. Vi ved et eller andet sted at vi skal behandle hinanden "godt", men vi kan ikke altid leve det i praksis. | |||
== Relateret == | |||
Se også [[A-B-C-viden]]. | Se også [[A-B-C-viden]]. | ||
| Linje 9: | Linje 20: | ||
A-viden er [[livssubstans]] nummer 13 {{ref|936}}. | A-viden er [[livssubstans]] nummer 13 {{ref|936}}. | ||
{{Navboks livssubstans|state= | {{Navboks livssubstans|state=uncollapsed}} | ||
== Referencer == | == Referencer == | ||
Versionen fra 10. nov. 2021, 10:39
A-viden er viden i sit første stadie, hvor det forekommer i form af dagsbevidst detaljer (Logik kap. 94 [1] eller tænkning (Livets Bog 2, stk. 411 [2]).
A-viden er et af tre vidensstadier og er forstadiet til B-viden, hvor viden er blevet til vilje, bevidst handling og manifestation [3]. Det sidste stadie af viden er C-viden, hvor gentagelser og øvelser har gjort handling til vanebevidsthed eller automatfunktion (Livets Bog 2, stk. 441 [4]).
A-viden er dagsbevidst viden
Det levende væsen oplever forskellige begivenheder igennem dets vågne dagsbevidsthed, som efterhånden bliver til viden om et område. Det er et stadie, hvor detaljer klart erindres [5]. Denne vågne dagsbevidste viden kaldes for A-viden (Småbog 26c, kap. 7 [6]).
Martinus kalder også A-viden for A-stadiet, da A-viden dækker over en viden, som er på et vist stadie, nemlig den dagsbevidste. A-viden er ikke overgået til C-stadiet, hvor skabelse er blevet til en automatfunktion (f.eks. vores organer i kroppen). På A-stadiet kan skabelse kun finde sted ved intellektuel eller bevidst viden [7].
Praktisering af A-viden
A-viden påvirker væsenets væremåde og det vænner sig til at leve efter sin viden i de felter den givne viden er repræsenteret (Småbog 26c, kap. 7 [8]). Væsenet øver sig udfra sin viden i at leve på en ny måde, som er i overensstemmelse med sin A-viden [9]. Når væsenet har trænet sig på til i praksis at leve efter sin viden, så er A-viden blevet til B-viden. A-viden er kun viden, men ikke praktiseringen på baggrund af denne viden, da det ved praktisering er overgået til at være B-viden, som er bevidst vilje og handling [10].
Jordmenneskets humanitet er i høj grad A-viden
Et eksempel på A-viden er jordmenneskets humanitet, som for det meste er på A-viden stadiet, da der er kendskab eller viden om at være human, men humanitet er endnu ikke i fuld grad er blevet til praktisk manifestation og handling [11]. Vi ved et eller andet sted at vi skal behandle hinanden "godt", men vi kan ikke altid leve det i praksis.
Relateret
Se også A-B-C-viden.
Livssubstans
A-viden er livssubstans nummer 13 [12].