A-viden: Forskelle mellem versioner

Versionen fra 10. nov. 2021, 21:41

A-viden er viden i sit første stadie, hvor det forekommer i form af dagsbevidst detaljer (Logik kap. 94 ^[1] eller tænkning (Livets Bog 2, stk. 411 ^[2]).

A-viden er et af tre vidensstadier og er forstadiet til B-viden, hvor viden er blevet til vilje, bevidst handling og manifestation ^[3]. Det sidste stadie af viden er C-viden, hvor gentagelser og øvelser har gjort handling til vanebevidsthed eller automatfunktion (Livets Bog 2, stk. 441 ^[4]).

A-viden er dagsbevidst viden

Det levende væsen oplever forskellige begivenheder igennem dets vågne dagsbevidsthed, som efterhånden bliver til viden på et område. Det er et stadie, hvor detaljer klart erindres ^[5]. Denne vågne dagsbevidste viden kaldes for A-viden (Småbog 26c, kap. 7 ^[6]).

Martinus kalder også A-viden for A-stadiet, da A-viden dækker over en viden, som er på et vist stadie, nemlig den dagsbevidste. A-viden er ikke overgået til C-stadiet, hvor skabelse er blevet til en automatfunktion (f.eks. vores organer i kroppen). På A-stadiet kan skabelse kun finde sted ved intellektuel eller bevidst viden ^[7].

Praktisering af A-viden

A-viden påvirker væsenets væremåde og det vænner sig til at leve efter sin viden i de felter den givne viden er repræsenteret (Småbog 26c, kap. 7 ^[8]). Væsenet øver sig udfra sin viden i at leve på en ny måde, som er i overensstemmelse med sin A-viden ^[9]. Når væsenet har trænet sig på til i praksis at leve efter sin viden, så er A-viden blevet til B-viden. A-viden er kun viden, men ikke praktiseringen på baggrund af denne viden, da det ved praktisering er overgået til at være B-viden, som er bevidst vilje og handling ^[10].

Jordmenneskets humanitet er i høj grad A-viden

Et eksempel på A-viden er jordmenneskets humanitet, som for det meste er på A-viden stadiet, da der er kendskab eller viden om at være human, men humanitet er endnu ikke i fuld grad er blevet til praktisk manifestation og handling ^[11]. Vi ved et eller andet sted at vi skal behandle hinanden "godt", men vi kan ikke altid leve det i praksis.

Relateret

Se også A-B-C-viden om de tre vidensstadier, hvor A-viden er det første stadie.

Livssubstans

A-viden er livssubstans nummer 13 ^[12].

Referencer

[1] Logik, 94

[2] Livets Bog 2, stk. 441

[3] Logik, 94

[4] Livets Bog 2, stk. 441

[5] Logik, 94

[6] Småbog -

[7] Logik, 94

[8] Småbog -

[9] Logik, 94

[10] Logik, 94

[11] Livets Bog 2, stk. 454

[12] Livets Bog 3, stk. 936

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 == A-viden er dagsbevidst viden ==
-[[Det levende væsen]] oplever forskellige begivenheder igennem dets vågne dagsbevidsthed, som efterhånden bliver til viden om et område. Det er et stadie, hvor detaljer klart erindres {{ ref | Logik | 94 }}. Denne vågne dagsbevidste viden kaldes for A-viden (Småbog 26c, kap. 7 {{ref|småbog | 26c | 7}}).
+[[Det levende væsen]] oplever forskellige begivenheder igennem dets vågne dagsbevidsthed, som efterhånden bliver til viden på et område. Det er et stadie, hvor detaljer klart erindres {{ ref | Logik | 94 }}. Denne vågne dagsbevidste viden kaldes for A-viden (Småbog 26c, kap. 7 {{ref|småbog | 26c | 7}}).
 [[Martinus]] kalder også A-viden for A-stadiet, da A-viden dækker over en viden, som er på et vist stadie, nemlig den dagsbevidste. A-viden er ikke overgået til C-stadiet, hvor skabelse er blevet til en [[automatfunktion]] (f.eks. vores organer i kroppen). På A-stadiet kan skabelse kun finde sted ved intellektuel eller bevidst viden {{ ref | Logik | 94 }}.